Peter Sabroe

Et liv med musik er for mig ensbetydende med et sjovt og spændende liv, og mit største mål som underviser er at kunne dele denne glæde med mine elever. Jeg har beskæftiget mig med mange aspekter og genrer af musik – fra det meget abstrakte til det helt konkrete og teoretiske. Jeg er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København og har modtaget undervisning på både rytmisk og klassisk MGK samt jazz-højskolen i Skurup, Sverige. For tiden spiller jeg sammen med flere bands på den københavnske musikscene og har laver egen musik under navnet Hellas. 

Om min undervisning:
Jeg har undervist klaver i flere år – både nybegyndere og øvede i alle aldre. Undervisningen tager udgangspunkt i elevens ønsker og behov, og den er meget alsidig og fleksibel. Vi kan arbejde med rytmisk, klassisk, jazz, pop/rock, komposition, arrangement, teori, gehør, noder, teknik, lyde (keyboards/effekter), æstetik, m.m. Som underviser vil jeg gøre mit bedste for at give eleven præcis de værktøjer, der skal til for, at han/hun kan realisere sine musikalske visioner.

Telefon 3068 5156
Send en mail

#

Tilbage til Undervisere