Musik på folke­skolerne

Vores musikundervisning på Frederiksbergs kommunale skoler omfatter:

Undervisning i 0. klasserne, hvor vores musiklærer og lederen af børnehaveklassen arbejder sammen. Undervisningen indgår i børnenes almindelige undervisning i skoletiden og er et gratis tilbud fra Frederiksberg Kommune. Den består bl.a. af sanglege, rytmiklege og dramalege. Vi synger og spiller og leger med form, rytme, melodi og dynamik.

Frivillig musik i 1. klasse: Musikalsk Forskole. Vi bygger videre på det, børnene har lært i 0. klasse og arbejder med at lægge et godt fundament til et videre liv med musikken. Det er holdet for de børn, der elsker at synge, danse og spille musik. Vi kommer til at arbejde med musikken kropsligt gennem bevægelse og dans, at udvikle stemmen gennem sang, at spille på diverse percussion-instrumenter samt at arbejde med rytmer.
I løbet af sæsonen bliver holdene inviteret til et stort fælles musikevent.
Undervisningen indebærer en deltagerbetaling.

Frivillig musik i 2. klasse: Musikalsk Forskole. Undervisningen bygger videre på det, børnene lærte i 1. klasse. Vi begynder at spille mere sammen på udvalgte instrumenter og arbejder videre med musikkens grundelementer såsom puls, form og dynamik. Alt dette er krydret med en masse sang og bevægelse. Det er selvfølgelig muligt at gå til musik i 2. klasse, selvom man ikke gik i 1. klasse.
I løbet af sæsonen bliver holdene inviteret til et stort fælles musikevent.
Undervisningen indebærer en deltagerbetaling.

Frivillig musik i 3. klasse: Rundt i Musikken.  På 3. klasseholdene er sammenspil og fællesskab i fokus, men der er også tid til at fordybe sig i de enkelte instrumenter. Vi styrker grundlaget for instrumentalundervisningen ved at arbejde med musikkens grundbegreber som rytme, puls og melodi – og øver os i at spille sammen. På Rundt i Musikken er omdrejningspunktet musikglæde i en kreativ atmosfære med mulighed for at opleve og afprøve forskellige instrumenter og musikgenrer. I løbet af sæsonen spiller holdene koncert.
Indtil videre har vi nu 3. klassehold på tre af kommunens skoler.
Undervisningen indebærer en deltagerbetaling.

Den lille Musikhøjskole 3.-5. eller 4.-6. klasse. Undervisningen består af både instrumentalundervisning og sammenspil. Klik på ‘HOLD og TILMELDING’ og se, hvilke instrumenter du kan få undervisning i på din skole. Eleverne får instrumentalundervisningen af deres lærer, og spiller også sammen med alle de andre elever og lærere til sammenspillet.
Undervisningen indebærer en deltagerbetaling.
På skoler med 3. klassehold, starter Den lille Musikhøjskole fra 4. klasse.
Efter Den lille Musikhøjskole fortsætter man sin instrumentalundervisning i Smallegade, hvor man samtidig gratis kan deltage i et eller flere af vores orkestre og bands.

Undervisningen foregår på de enkelte folkeskoler og er beregnet for de børn, der går på skolerne.

#

Tilbage til Instrument og sang

#

Tilbage til Musik