Instrument og sang

Instrumentstart

Du kan altid begynde at gå til spil, uanset hvor gammel du er. Målet er at lære at spille et instrument, spille sammen med andre og opleve glæden ved musikken. For de yngste begyndere har vi lavet nogle særlige hold, så du kommer godt i gang med dit instrumentvalg.

Soloundervisning

Uanset om du er teenager eller lige er startet i skole, kan du begynde at gå til spil. Det kan være helt solo eller på små hold, som din lærer sammensætter. For at få mest ud af undervisningen er det vigtigt, at du går til et tilbud, der passer til din alder og dit niveau. Du skal have et instrument, som du kan øve på derhjemme. Du kan leje et instrument hos os, dog ikke klaver og slagtøj. Se mere om instrumentleje under ‘Info’.

Gå til spil på din folkeskole

Hvis du går på en af kommunens folkeskoler, kan du fra 3.-5. klasse gå til spil sammen med dine skolekammerater efter skoletid. Du vælger mellem to-tre instrumenter, og du arbejder både koncentreret med dit instrument sammen med én lærer – og spiller sammen med de andre elever på den samme eftermiddag. Efter 5. klasse fortsætter du i Smallegade, hvor du gratis kan deltage i et eller flere af vores orkestre og bands.

#

Tilbage til Musik