Vores 90års jubilæumsår skydes i gang med den traditionsrige venskabskoncert med Copenhagen Phil. 150 børn og unge fra vores kor og orkestre er med på scenen og spiller og synger side om side med de professionelle musikere. Ved koncerten deltager også elever fra Skolen på Grundtvigsvej, der sammen med vores undervisere har arbejdet med bevægelse og billedkunst. Programmet til koncerten spænder vidt – fra Mussorgskijs “Udstillingsbilleder” over gode gamle Grand Prixsange, nyere dansk musik og fællessang.