Både lørdag og søndag slår vi dørene op på vid gab! Glade børn og unge strømmer ud af bygningen og ud i gaderne med fuld musik i et festligt optog med street band. Dagen fortsætter med åbent hus, hvor man kan nyde en masse musik, snakke med lærerne og måske prøve at spille på et instrument? Du kan stadig nå at tilmelde dig, så du kan gå til spil i det kommende skoleår. Vi håber, at vi kan finde plads til alle, der har lyst!