Hvad kan jeg gå til?
Praktiske oplysninger

Sarah Schramm

forår 2011 083.JPG

Jeg underviser børnehaveklasserne og Musikalsk Forskole på Søndermarkskolen samt i Smallegade, hvor jeg underviser på Snurretoppen i samarbejde med Anita Quist Blouner og Musikværksteder.

Jeg er meget engageret i min undervisning, da jeg synes, det er både sjovt og berigende at arbejde med børn og musik. Børn er så dejligt spontane, og jeg får tit nye idéer til min undervisning gennem børnene selv.

Jeg er uddannet musiker/musiklærer med trompet som hovedinstrument fra Rytmisk Musikkonservatorium i 1998.

Jeg har siden 1994 undervist børn i alle aldre på forskellige musikskoler - lige fra babyer til gymnasieelever.

Udover undervisningen på Musikhøjskolen, underviser jeg også i Hillerød.

Ved siden af mit arbejde som musikunderviser, fungerer jeg som aktiv musiker i forskellige sammenhænge, bl.a. som trompetist i forestillingen "Cabaret", som turnerede rundt i landet i efteråret 2010 med premiere i Glassalen i Tivoli.

Jeg har også i en årrække haft mit eget lille børnemusikteater "Tante Trut & Tante Tango" og deltaget i forestillinger med gadeteatret "Hmf Brændende Kærlighed"