Undervisning
Skolen

Praktiske oplysninger


Indmeldelse

Udmeldelse

Sygdom og fravær / refusionsopgørelse

Betaling

Rabat / nedsat betaling

Instrumentleje

Udenbys elever

Indmeldelse

Undervisningssæsonen starter 1. september og slutter i maj eller juni (se under "Sæson, ferier og fridage" hvilken dato, din undervisning slutter).

Indmeldelse er for hele sæsonen. Hvis du får plads efter sæsonstart, er indmeldelse for resten af sæsonen.

For tilmelding - klik her.

Elever sæson 2012/13, der tilmelder sig rettidigt, har fortrinsret. Senere tilmeldte elever vil blive optaget i det omfang, der er plads. Mere om fordeling af elevpladser under fanebladet 'Tilmelding'.

   

Udmeldelse

Tilmelding er for hele sæsonen.

Udmeldelse kan dog ske med én måneds varsel til den 1. i en måned. Efter 28. februar, med virkning pr. 31. marts, er det ikke muligt at blive udmeldt.

Udmeldelse kan KUN ske skriftligt (pr. mail) direkte til kontoret - udmeldelse til læreren er IKKE gyldig.

 

Sygdom og fravær / refusionsopgørelse

Ved musiklærerens fravær søges undervisningen overtaget af en vikar. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, aflyses timen via mail eller sms. Om muligt erstattes undervisningen senere, eventuelt i form af ekstra fællesaktiviteter.

Tilbagebetaling finder sted fra og med tredje aflyste undervisningsgang. Beløb under kr. 90.- refunderes ikke. Eventuel refusion finder sted samlet efter sæsonens afslutning. For gentilmeldte elever fratrækkes et eventuelt beløb i 1. rate i ny sæson.

Er en elev syg eller fraværende, erstattes timen ikke. Ifald undervisningen permanent overtages af vikar, er det ikke gyldig udmeldelsesgrund.

Afbud

Afbud til undervisningen bedes givet direkte til læreren pr. sms eller mail. Se kontaktinfo under 'Lærere'.

Betalingsrater

     
Musikhøjskolen    

1. rate:

15. august 2013

 

 

2. rate:

1. januar 2014

 

 

       
Billedskolen    
1. rate: 1. oktober 2013    
2. rate: 1. januar 2014    
       
Instrumentleje    
1. rate: 1. november 2013    
2. rate: 1. marts 2014    
       
Priser
Se venligst under de enkelte fag.
 
   
Indbetalingskort
Hver rate opkræves separat via indbetalingskort sendt med posten fra vores bank til den adresse, du har registreret under 'Betaler' på tilmeldingsblanketten.

Manglende/mistet indbetalingskort
Hvis du ikke modtager eller mister dit indbetalingskort, kan du desværre ikke få udskrevet et nyt. Du bedes i stedet indbetale beløbet til Musikhøjskolens bankkonto reg.nr. 9541 konto 0002391406. HUSK! at anføre elevnr. og elevnavn.
 
   
Vi opfordrer dig til at tilmelde betalingerne til Betalingsservice (Nets).  

Betalingsservice

Her kan du tilmelde dig Betalingsservice. Så bliver dine fremtidige regninger til Musikhøjskolen betalt til tiden – hverken for tidligt eller for sent. Du slipper for at stå i kø på posthuset eller i banken. Eller for besværet med at taste betalingsoplysningerne i din netbank. Samtidig undgår du kedelige rykkere og gebyrer. Betalingsservice klarer betalingerne for dig. Det er det nemmeste i verden.
Tilmeld dig her – hvor du også kan se reglerne.
Din tilmelding foregår på en krypteret linje. Det vil sige, at ingen kan læse eller indsætte oplysninger i de informationer, der udveksles mellem dig og PBS. Dine oplysninger bliver således håndteret fuldt fortroligt. Oplysningerne bliver sendt direkte til PBS.

Søskenderabat

For søskende, der er under 18 år ved 1. undervisningsgang, betales fuld pris for det barn, der betaler den højeste rate, mens der til øvrige søskende ydes en rabat på 25%.

Søskenderabatten findes via betaler cpr. nummeret.

Nedsat betaling

Frederiksberg kommunes kommunalbestyrelse har afsat en pulje til nedsættelse af deltagerbetaling til fordeling blandt elever fra hjem i Frederiksberg Kommune med lav husstandsindkomst.

Den nedsatte betaling bliver fordelt mellem 100% fripladser, 66% fripladser og 33% fripladser. Den nedsatte betaling følger de samme indkomstgrænser som kommunens daginstitutioner op til en husstandsindkomst på kr. 380.600. Indtægtsgrænsen forhøjes med kr. 55.560 for enlige forsørgere. Der skal søges hver sæson.

Hvis antallet af berettigede ansøgninger ikke kan dækkes af den afsatte pulje, vil alle berettigede ansøgere stadig modtage tilskud, men i reduceret omfang.

Ordningen er forbeholdt hjemmeboende elever under 18 år. Ansøgningen er for én sæson ad gangen.

Musikundervisning
Ansøgningsfrist: 31. maj 2013.

Billedskolen
Ansøgningsfrist: 30. august 2013.

Ansøgningsskema kan downloades som pdf fil eller afhentes på skolens kontor.
Kopi af nyeste forskudsopgørelse(r) for husstanden skal vedlægges. De(n) kan mailes til os.

Instrumentleje

Det er i begrænset omfang muligt at leje instrumenter på Musikhøjskolen. Begyndere har fortrinsret, og forsikring er obligatorisk.

Leje af instrumenter aftales med din lærer.

Den underskrevne kontrakt afleveres til kontoret inden 8 dage.
 
Leje pr. måned er kr. 90.

Lejebetingelser

Lejeperiode
Instrumenter kan lejes for én sæson ad gangen, efter særlig aftale dog for to sæsoner, hvorefter det forventes, at man selv anskaffer et instrument.
I tilfælde, hvor Musikhøjskolen har lejet instrumentet til eleven på en anden musikskole og denne ønsker instrumentet tilbage før udlejningsperiodens udløb, må vi hjemkalde instrumentet med samme varsel, som den pågældende musikskole giver os. Kontraktens lejeperiode vil således være ophævet.

Forsikring
Lejer forpligter sig til at holde instrumentet forsikret og hæfter således for enhver beskadigelse eller bortkomst af instrumentet. Det anbefales at undersøge, om egen familieforsikring dækker lejet instrument. Er det ikke tilfældet, skal der tegnes særskilt instrumentforsikring.

Vedligeholdelse / skader
Instrumentet overtages af lejer i spilleklar stand. Almindelig vedligeholdelse i lejeperioden påhviler lejeren. Eventuelle større skader, som opstår i lejeperioden, og som tydeligt er et resultat af almindelig nedslidning, repareres af Musikhøjskolen. I hvert enkelt tilfælde foretager Musikhøjskolen en vurdering af skaden.
 

Særlige forhold vedrørende udenbys elever

Elever, der ikke er bosat i Frederiksberg kommune, kan normalt ikke optages. Undtaget er besættelse af evt. ledige pladser. Udenbys elever optages for én sæson ad gangen.

Priser for udenbys elever

  • Den almindelige undervisningstakst på lige fod med elever fra Frederiksberg kommune. Taksterne står under de enkelte undervisningsaktiviteter.
  • Tillagt et administrationsgebyr på kr. 225 pr. elevplads pr. sæson ved optagelse.
  • Tillagt for instrumentstart og 15 min. instrumentalundervisning kr. 2.580 pr. elevplads pr. sæson.
  • Tillagt for 25 min. instrumentalundervisning kr. 4.300 pr. elevplads pr. sæson.
  • For skolens øvrige hold, kor og sammenspil betales kun den almindelige undervisningstakst plus administrationsgebyr.

Beløbene gælder for sæson 2013/14.