Hvad kan jeg gå til?
Praktiske oplysninger

Musikhøjskolens historie

To unge mænd med lyst og mod på fremtiden

I 1920erne havde to danske komponister på omkring de 30 år - Finn Høffding og Jørgen Bentzon - besøgt de tyske folkemusikskoler og blev optændt af den hellige ild. ”So ein Ding müssen wir auch haben”, sagde de, da de kom hjem til København, og så grundlagde de i 1932 Københavns Folkemusikskole. Det blev siden til Musikhøjskolen, der altså i år kan fejre 80 års jubilæum.

Tyskland var et magisk sted. Man led under massearbejdsløshed og enorme krigsskadeserstatninger til sejrherrerne efter 1. Verdenskrig. Men samtidig voksede nye og spændende tanker frem på kulturens område. Dadaisterne blandede på provokerende vis kunstarterne, Bauhausbevægelsen satte nye dagsordener for arkitekturen (her på Frederiksberg har vi det grønne funkishus på Ndr. Fasanvej 78 fra 1932), og der blev skabt ekspressionistiske film som Fritz Langs berømte science fiction Metropolis.

Også på musikkens område blomstrede nye ideer. Musikken skulle være allemandseje, og at det at synge eller mestre instrument skulle ikke være forbeholdt eliten. På folkemusikskolerne blev bl.a. udviklet særlige pædagogiske instrumenter - dem, som vi i tressernes og halvfjerdsernes danske folkeskole kender som pædagogtrommer og xylofoner.

Gennem årene er Musikhøjskolen flyttet rundt på forskellige adresser i byen (skolen kom til Frederiksberg i 1978) og har selvfølgelig skullet indrette sig på samfundets udvikling generelt. Ole Thøger Nielsen, der er leder af Musikhøjskolen i dag, siger: ”Det engagement og den ildhu, som Bentzon og Høffding lagde for dagen, er stadigvæk inspirerende for os. Vi har en arv at løfte fra de gamle kæmper”.

I 1942 ved skolens 10 års jubilæum skrev Høffding og Bentzon en Jubilæumskronik, som vi har gravet frem og scannet ind. Du kan hente den nedenfor.

80 års jubilæet i 2012

 I 2012 fyldte Musikhøjskolen 80 år, og det blev fejret med manér - læs mere her.

I den anledning skrev medlemsbladet for Dansk Musikpædagogisk Forening om skolen. Der var dels en artikel om koncerten "80 - Musikhøjskolen rundt på 80 minutter", som fandt sted i Det kgl. Danske Musikkkonservatoriums Koncertsal lørdag d. 16. juni 2012. Og så var der en længere artikel, der fortalte om skolens historie. Artiklerne kan hentes nedenfor.  

Hvad skete der ellers i 1932?

Charles Lindberghs 20 måneder gamle søn kidnappes.

Liva Weel synger ”Glemmer du…” i filmen Odds 777.

Elizabeth Taylor, Per Nørgård og Little Richard bliver født.

Den første Mars Bar bliver solgt i USA.
 

Kulturaften

Tirsdag d. 5. marts kl. 17.00 - 19.00
Frederiksberg Hovedbibliotek

Bands fra Musikhøjskolen

Onsdag d. 20. marts kl. 19.00
Bartof Station

Sangaften med MGK

Fredag d. 29. marts kl. 20.00
Smallegade 12