Hvad kan jeg gå til?
Praktiske oplysninger

En forestilling om følelser

ill til drama.jpg
Gå med ind i dramaet! Vi finder de helt store følelser frem! Hvor i kroppen sidder forelskelse? Og hvilken grimasse kan passe på mod? Sidder vreden i skuldrene? Og sidder glæden i fødderne? Kan en heks blive bange? Kan en helt blive jaloux? Og hvad gør man, hvis man både er glad og trist på samme tid?
 
Alt det og meget mere får du svar på, hvis du melder dig til teater/dramaworkshop. På bare tre dage skaber vi en teaterforestilling, hvor du selv er med til at bestemme historiens gang. Skal vi udfolde hverdagens skjulte følelser, eller kaste os ud i de store stormfulde følelser? Og skal publikum grine eller græde til sidst?

Instruktørerne er Lone Vibe Pedersen og Rune Antonio Bro, begge fra Pandoras Teaterskole. 

For piger og drenge i alderen 10 til 13 år. 
Onsdag, torsdag og fredag kl. 10-15.
Forestilling fredag i tidsrummet kl. 15-17.
Deltagergebyr 400 kr.

Du kan tilmelde dig ved at klikke her.